Lille Poul ser ud på solen af Harald Bergstedt og Oluf Ring
Lille Poul ser ud på solen,
mens den synker over eng,
synker selv i søvn i stolen,
da ta’r mor sin lille dreng,
klæ’r ham,
bær’ ham
op ad trappen og i seng.
Og han sover med det samme.
Han har rigt’ nok også slidt,
bygget huse, gravet damme,
malet mænd på fars stakit,
leget –
meget –
gemt sig bort og råbt tittit!
Og hvad lille Poul har døjet!
– brækker halen på sin ko,
få’t en myre ind i øjet
og få’t vand i sine sko –
trallet –
faldet –
han kan nok ha’ brug for ro.
Og han drømmer, så han sukker
med en finger i sin mund,
og så ler han, så han klukker,
når han drømmer om sin hund.
Stille –
stille –
mor smiler til hans blund.
Tekst af Harald Bergstedt og melodi af Oluf Ring