Dagen går med raske fjed med tekst af B. S. Ingemann i 1838 og melodi af C. E. F. Weyse, 1838
Dagen går med raske fjed,
dagens børn må ile,
aftenrøden bringer fred,
nattens stjerner hvile.
Lykken gækker store, små,
leger med guldterning,
lykkeligst at hvile på
er fuldendte gerning.
Lidt dog store, mindre små
kan til gavns fuldbringe,
viljen ser vor Herre på,
giver kraften vinge.
Lykkens lunefulde spil
leger ej med sjæle,
alting føjes, som Gud vil,
her er trygt at dvæle.
Blomst skal bære frugt engang,
høst skal følge sommer,
dag er ej så travl og lang,
aftenstund dog kommer.
Lad ved dag kun op og ned
lykkens terning rulle,
fandt ved kvæld kun sjælen fred,
gik det, som det skulle.
Hvad handler Nu Går Dagen Ned Raske Fjed om?
Denne sangtekst handler om lykke og om hvad der skal til for at opleve lykke i livet. Sangen peger på, at dagen går med raske fjed og at dagens børn må ile, mens aftenrøden bringer fred og nattens stjerner hvile. Dette kan symbolisere at livet er travlt og hektisk, men at der også er ro og fred at finde i livet.
Sangen siger også, at lykken gækker både store og små og at lykken kan lege med guldterning. Dette kan symbolisere at lykke er et tilfældigt og uforudsigeligt fænomen, der kan ramme både store og små. Men sangen peger også på, at den mest lykkelige tilstand at være i er, når man har opnået fuldendte gerninger, altså når man har opnået noget værdifuldt og meningsfuldt.
Sangen siger også, at lidt store og mindre små ting kan fuldbringes til gavn og at viljen er vigtig, da Gud ser på den og giver kraften vinge. Dette kan symbolisere at selv små ting i livet kan være meningsfulde og at viljen er en vigtig faktor for at opnå ting i livet.
Sangen siger også, at lykkens lunefulde spil ikke leger med sjæle og at alting føjes, som Gud vil. Dette kan symbolisere at lykke ikke er et spørgsmål om at følge lykkens terninger, men at der er en højere magt, der styrer vores skæbne. Sangen siger også, at her er trygt at dvæle, hvilket kan symbolisere at der er en mening og en tryghed i livet, selv om lykken er lunefuld.
Sangen slutter med at sige, at blomsten skal bære frugt engang og at høsten skal følge sommer. Dette kan symbolisere at der er en naturlig rækkefølge i livet og at alt har sin tid. Sangen siger også, at selv om dagen kan være travl og lang, så kommer aftenstunden alligevel. Dette kan symbolisere at livet er en rejse med op- og nedture, men at der altid vil være en aftenstund, hvor sjælen kan finde fred, hvis alt gik, som det skulle.