“Nu går solen sin vej” med tekst af Holger Lissner og melodi af Erik Sommer
Nu går solen sin vej
for at skinne på andre,
for alle på jorden har brug for dens lys,
og de håber og venter
på dagen, du skaber,
for kun i din sol, Gud, kan livet fornyes.
Nu går landet til hvile,
og travlheden dæmpes,
og hjemmene fyldes af aftenens musik.
Vær med den, kære Gud,
der må sidde alene,
og den, der nu slider sig træt på fabrik!
Nu er timen til stilhed,
til bøn og til tanker,
til ord, som har vægt, og som kræver et svar.
Kom og rør ved os, Kristus,
så vi bliver åbne
for glæden og livet og freden, du har.
Nu er timen, hvor du
dømmer alt det, vi gjorde,
som vendte os bort fra vor næste og dig.
Nu er timen, hvor du
sletter alt det, der skiller,
hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!
Nu går solen sin vej,
men vi er ikke ene,
for du, Herre, lever og vender vor frygt,
så når du er i mørket,
er det ikke mørke,
når du er iblandt os, da sover vi trygt.
Dette er en dansk salme eller vuggevise, der beskriver overgangen fra dag til nat og den trøst og sikkerhed, som Gud og Kristus bringer i mørket. Teksten, skrevet af Holger Lissner, og melodien, komponeret af Erik Sommer, stammer fra 1980.
Sangen udtrykker en dyb taknemmelighed og påskønnelse af Guds nærvær, selv i de stille og mørke stunder. Den taler om solens vigtige rolle i menneskers liv og dens bevægelse fra den ene del af jorden til den anden, som en metafor for Guds universelle kærlighed og omsorg.
Hver strofe reflekterer over forskellige aspekter af menneskelivet – fra den fysiske verden, hvor solen bevæger sig og naturen går til hvile, til de menneskelige følelser af ensomhed, træthed, refleksion og håb.
Der er en stærk følelse af enhed og fællesskab i teksten, idet den understreger, at alle mennesker er lige for Gud, og at uanset hvor ensom eller bange man måtte føle sig, er Gud altid til stede.
I det hele taget er denne salme en smuk påmindelse om Guds evige kærlighed og omsorg for alle hans børn. Den opfordrer til refleksion over dagen, der er gået, og forberedelse til den kommende dag med en fornyet følelse af håb og taknemmelighed.