Skip to content

Ole Lukøje / Den Lille Ole Med Paraplyen (sangtekst og musik)

  • by
Den Lille Ole Med Paraplyen

Ole Lukøje / Den Lille Ole Med Paraplyen af Peter Lemche og Ole Jacobsen

Den lille Ole med paraplyen
ham kender alle småfolk i byen
hver lille pige, hver lille dreng
han gjenner skælmsk i sin lille seng.

Dog vil han først paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede
så vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.

Han kan fortælle om stjerner klare,
om himlens hellige engleskare
og om den yndige, milde fe,
som alle børn vil så gerne se.

Og har om dagen de artig været
og kærligt fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå
og drømme sødt om Guds engle små.

Musik af Ole Jacobsen og tekst af Peter Lemche

Den Lille Ole Med Paraplyen er skrevet i 1872

Den lille Ole med paraplyen er skrevet i 1872 af Peter Lemche, der angiveligt skulle have fået inspirationen til vuggevisen til en familiefest, hvor en af gæsterne var, skolebestyrer Ole Jacobsen. Han stod med frakken på og paraplyen under armen, og snakken gik.

Peter Lemche skrive et lille Ole Lukøje-inspireret vers om sin gæst, der i sin egenskab af skolebestyrer jo var kendt af alle småfolk i byen. Dagen efter skrev Peter Lemche de sidste vers, og Ole Jacobsen selv satte melodi til.

Ole Lukøje er en eventyrfigur der siges af kunne dysse børn i søvn med sin magiske paraply som giver behagelige drømme. Ole Lukøje er kendt i flere europæiske lande under forskellige navne. I Danmark er Ole Lukøje især kendt fra H. C. Andersens eventyr af samme navn samt fra Peter Lemches tekst.

Ole Lukøje går desuden også igen i flere af vuggeviserne her på siden.