Lille Poul ser ud på solen

Lille Poul ser ud på solen af Harald Bergstedt og Oluf Ring

Lille Poul ser ud på solen,
mens den synker over eng,
synker selv i søvn i stolen,
da ta’r mor sin lille dreng,
klæ’r ham,
bær’ ham
op ad trappen og i seng.

Og han sover med det samme.
Han har rigt’ nok også slidt,
bygget huse, gravet damme,
malet mænd på fars stakit,
leget –
meget –
gemt sig bort og råbt tittit!

Og hvad lille Poul har døjet!
– brækker halen på sin ko,
få’t en myre ind i øjet
og få’t vand i sine sko –
trallet –
faldet –
han kan nok ha’ brug for ro.

Og han drømmer, så han sukker
med en finger i sin mund,
og så ler han, så han klukker,
når han drømmer om sin hund.
Stille –
stille –
mor smiler til hans blund.

Tekst af Harald Bergstedt og melodi af Oluf Ring