Solen er så rød mor, tekst og melodi

“Solen er så rød, mor” med tekst af Harald Bergstedt og musik af Carl Nielsen.

Ny version af Tue West

Solen er så rød mor sunget af Lars HUG

Solen er så rød, mor
og skoven bli’r så sort
Nu er solen død, mor
og dagen gået bort.
Ræven går derude, mor
vi låser vores gang.
Kom, sæt dig ved min pude, mor
og syng en lille sang.

Himlen er så stor, mor
med klare stjerner på
Hvem monstro der bor, mor
på stjernen i det blå?
Tror du det er drenge, mor
der kigger ned på mig?
Og tror du de har senge, mor
og sover li’som jeg?

Hvorfor bli’r det nat, mor
med kold og bitter vind ?
Hør den lille kat, mor
den mjaver og vil ind.
Mågerne og ternerne
har ingen sted at bo.
hør, nu synger stjernerne,
de synger mig til ro.

Harald Bergstedt
Carl Nielsen

“Solen er så rød, mor” handler om mørket

Sangen handler om de  tanker, mørket vækker i en lille dreng, når solen er gået ned, stjernerne tændes. Han er utryg ved den mørke skov, den døde sol, ræven som lusker rundt udenfor, og katten der mjaver og vil ind.

Han undrer sig også over hvad stjernerne er og om der bor drenge ude i det blå, der kan se ham.

Teksten er skrevet i 1915 blev trykt første gang i 1920 i tredje bind af forfatterens fire bind store gennembrudsværk Sange fra Provinsen, som udkom i årene 1913-1921.

Melodien er skrevet af Carl Nielsen omkring 1924 på samme tid som andre kendte klassikere i den danske sangskat, der alle er udgivet og sunget i mange versioner.

“Solen er så rød, mor” er sammen med Elefantens Vuggevise én af de få godnatsange jeg kan synge. Det skyldes både den simple melodi og at teksten er ret ligefrem – den er simpelthen til at huske.