Her er tekst og musik til “En lærke letted”
En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.
Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit.
Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.
Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.
Hvad handler “En lærke letted, og tusind fulgte” om?
Denne sangtekst handler om Danmarks befrielse efter Anden Verdenskrig og den glæde og jubel, der fulgte med. Der nævnes også de tapre døde, der kæmpede for Danmarks frihed, og deres familier, der sidder tilbage med sorg.
Sangen udtrykker også taknemmelighed over for denne befrielse og beder om Guds velsignelse over landet. Det nævnes også, at Danmarks skæbne er i Guds hånd.
Lærken er et symbol på foråret og på nyt liv og vækst. I denne sangtekst står lærken for den glæde og jubel, der fulgte med Danmarks befrielse efter Anden Verdenskrig. Der beskrives, hvordan lærken lettede og tusind fulgte, og hvordan luften blev fyldt med sang.
Dette kan ses som et billede på, hvordan Danmark vågnede op til glædestimer og frimandskår, da landet blev befriet og fik sin frihed tilbage. Lærken er altså et symbol på denne glæde og jubel, der fyldte hele landet.
“Morgen” i denne sangen refererer til den dag, hvor Danmark blev befriet og fik sin frihed tilbage. Det var en dag, der var lige så speciel og vigtig som tusind andre, da den markerede starten på et nyt og friere kapitel i Danmarks historie. Derfor beskrives denne dag som “en morgen som tusind andre / og ingen morgen i tusind år”, fordi den var så vigtig og bemærkelsesværdig.